tirsdag, februar 28, 2006

 

Hawaiian farewell 12.12.2005

Den sidste dag på Maui blev brugt til sightseing i middelsvær grad. Ved Maalaea Harbour ligger et meget spændende akvarium med mange separate akvarier og mange etager for tilskueren, som kan bevæge sig så at sige fra strandkanten helt ned til de dybtliggende koralrev.




Næste stop var Maui Tropical Plantation hvor man kunne få en tur rundt i markerne med et turisttog formedelst 20 $ pr næse. Vi havde nu set både sukkerrørsmarker, ananasmarker samt banan- og kokoslunde i stort tal, så vi sparede pengene og nøjedes med en tur i parken, som bestemt var et besøg værd.


I Kahului besøgte vi et Missionsmuseum. Kustoden var en gammel Hawaiianer som var missionærerne taknemmelig for at han overhovedet havde lært at læse og skrive. Den taknemmelighed er ikke gængs blandt Hawaiianerne, hvad man godt kan få forståelse for, når man får fortalt at størstedelen af jorden på øen, og tilmed den mest værdifulde, ejes af missionærernes familier.
.
Museet ligger ved mundingen af en dal der var skueplads for et af de blodigste og mest afgørende slag i øernes historie. Klippetoppen Iao Needle var udkigspunkt for forsvarerne der blev grundigt sat til vægs af den senere konge Kamehameha The Great som samlede øerne ved brutalt, at nedkæmpe alle de andre konger. Derefter regerede storsindigt og retfærdigt over hele riget, har han fortalt til overleveringen.

Derefter var det til lufthavnen og afgang til Auckland New Zealand via Honolulu.

Undervejs passerede vi datolinien, og da vi fløj fra Honolulu omkring midnat oplevede vi praktisk talt ikke den 13. december, så Sta. Lucia må vente til næste december. Vi landede i Auckland den 14. om formiddagen, men herom senere.


mandag, februar 27, 2006

 

Nordkysten, 11.12.2005

Det er blevet tid at skrive julekort og vi havde for en gangs skyld god tid til det, men det kunne godt falde lidt svært når omgivelserne nu er så lidt julede som her.

.
.
.
Men en smuk ædelgran (og så lige "sladeride" og "jinglebells" i højttalerne) rettede lidt op på stemningen.
.
.
.
.
.
.
.
.
Nå, vi brugte nu ikke hele dagen på julekortene, for vi skulle også se Mauis nordkyst, der er lige så vild og smuk som sydkysten, men med flere strande og masser af brænding, så surferne boltrede sig både på, men måske nok mere i bølgerne. Man fik helt lyst til at prøve, hvis det da ikke lige var fordi, at det der med vindsurfing er svært selv om man har en mast at holde sig til. Hvordan skulle det så ikke gå med et helt flat bræt?
Så vi forlagde vor picnic til en fredelig strandpark med kokospalmer, blåt hav og en god del folkeliv, både under palmerne og i vandet.

søndag, februar 26, 2006

 

Vejen til Hana

Hvis der er nogen der har kastet sig ud i at læse dette, skal det for god ordens skyld siges, at vi er noget bagud med beretningen. Nedenstående oplevelser havde vi den 10. december 2005. I de følgende skal jeg nok starte med at skrive oplevelsesdatoen.


Mauis sydkyst er halvt tropisk regnskov, halvt forblæste græsbevoksede lavamarker. Hana ligger i den østligs kant af regnskoven og er en resort som gæsterne for det meste kommer sejlende til og det forstår man godt, for vejen er lang, smal og bugtet men også betagende.

Se bare katten der ligger på lur efter hvad?
Det blå hav, den kraftige brænding og de forrevne lavaformationer der er væltet herned fra Haleakalas krater gør det hele både dramatisk og paradisisk, når nu temperaturen med spredte undtagelser hele tiden ligger mellem 20 og 28°C. Der er da også små laguner med sort lavasand og rimelige bademuligheder.




Øens befolkning har gennem århundreder dyrket kokos, bananer, ingefær og Tileaves og det har resulteret i en hel del kokos- og bananlunde på de mere tilgængelige steder i regnskoven. Kineserne mente på et tidspunkt at de burde bidrage til øens flora, og plantede en del bambus i regnskoven. Desværre er det en sort som er vanskelig at styre og er ved at kvæle den øvrige vegetation i store områder.
Der var faktisk både bananblomster og bittesmå babybananer på en af planterne på billedet.





Og selvfølgelig var den der, Hibiscus kendt som Hawaiiblomsten, på store buske, og de står ude hele året. Jeg kiggede efter, og de har ingen bladlus. Luseangreb er ellers grunden til at Krista ikke er begejstret for at have dem i huset, og de kan jo ikke stå ude om vinteren.
Vi blev kørt rundt i en turistbus, og var glade for det. Dels fortalte kusken glad og gerne om øerne, historien, regnskoven, vulkanen og vejen, og netop vejen er den anden grund til at vi bestemt ikke savnede selv at sidde ved roret.

 

Anden dag på Maui


Andendagen valgte vi at køre op på Mauis højeste punkt der er 10.023 fødder over havet.
Det ligger på verdens største sovende vulkan som hedder Haleakala. Vi gik forsigtigt for ikke at vække den. Landskabet var øde men ufatteligt storslået. Der var bidende koldt, især når man ikke har tænkt sig om: I skolen lærte jeg at temperaturen falder ca 1°C for hver 200 m terrænet stiger, så det vil her sige ca 15°C, og 6-8°C og frisk vind passer ikke ret godt til shorts og T-shirt.
Der har helt sikkert været varmere deroppe da landskabet blev dannet.



Vel nede igen, hvor vejret passede bedre til vore klæder, kørte vi ud til den eneste vingård vi kunne spotte på kortet. De havde en Merlot/Cabernet Sauvignon der lovede godt, men skuffede en del da vi åbnede den købte flaske på hotellet dagen efter. Vi købte også to Ananas Cremanter til brug nytårsaften, og de skuffede ikke, men herom senere.




fredag, februar 24, 2006

 

Året startede 6. december (2005)


For at starte med begyndelsen startede året allerede den 6. december 2005 da vi tog et fly fra København til Kahului på Maui (Hawaii)
Vi indlogerede os på Plantation Inn i Lahaina på øens vestside
(Er der ikke dejligt?) Temperaturen svingede døgnet rundt fra 20 til 24°C, hvis man da holder sig nede ved kysten.

Lahaina er en gammel hvalfangerby, hvor hvalfangerne tidligere provianterede og forlystede sig med de lokale skønheder.

Nu er hvalfangerne borte (drevet væk af missionærerne), og alle herlighederne er overladt til turisterne, og hvalerne boltrer sig sorgløst mellem øerne.

søndag, februar 19, 2006

 

Vi har åbnet en blog


Når nu alle vore børn har gjort det må vi jo også hellere oprette en blog. Faktisk kom vi helt tilfældigt ind på det fordi vi ville skrive en kommentar til Lille Viktors blog og syntes at signaturen "anonymos" ikke var særlig klædelig.

Vi lover ikke at der vil udspille sig en livlig debat eller soap på blogen, men vi vil forsøge at opdatere med rimelige mellemrum, også med billeder så I kan se hvordan vi udvikler os.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?