onsdag, maj 10, 2006
Otago Peninsula fortsat
Den næste faste aftale vi havde var hos pingvinerne kl. 18, når de begyndte at komme hjem fra havet, så vi havde god tid til at købe os lidt mad til en picnic og gå en tur på en af de mange strande. Brændingen var fantastisk, men der var kun få surfere.
Til gengæld var der ret mange pelssæler som lå og solede sig og som var næsten ligeglade med fire halvblege turister, der var for store at æde og sikkert heller ikke smagte spor af fisk.
Endelig var der også tid til en tur op på højdedragene, hvor vi kunne nyde udsigten over halvøens vilde og smukke natur.
Dunedin 10. januar 2006
Dunedin er en universitetsby, både køn og interessant, men vort besøg havde et andet sigte den dag: Otago Peninsula, En bjergrig halvø med verdens eneste "fastlands" koloni af Royal Albatross, en stor koloni af guløjede pingviner, smukke strande befolket af lade pelssæler og meget meget mere.Vi havde en aftale på albatross centeret kl. 12, så indtil da besøgte vi universitetets spændende akvarium. Desværre startede den første rundvisning så sent, at vi ville miste vor aftale med albatrosserne hvis vi gik med, så vi nøjedes med at kígge på bygninger og omgivelser og de var da også pæne, ikk´. I vandet lige neden for tumlede der et par pelssæler rundt. Et helt fascinerende syn.
Albatrosserne svigtede os ikke. De rugede (næsten) lige uden for observationspostens vinduer og bedst som vi stod der kom en af dem flyvende på udkig efter en landingsplads. Det var åbenbart ikke lige til at finde, for efter tre ture rundt om klippeknolden (uden at bevæge vingerne) foretog den en landing som enhver pilot ville undskylde for. Folkene på centeret berettede, at landingen ikke var så dårlig endda når det drejede sig om en albatros. Faktisk hænder det jævnligt, at unge albatrosser efter at have tilbragt op mod 5 år til havs kommer alvorligt til skade under deres første møde med fast grund. På centeret har de faktisk en sygeafdeling hvor de blandt andet tager sig af forulykkede albatrosser.