onsdag, januar 03, 2007

 

2007 starter her


Så skal vi til det igen. et helt nyt år der starter med årets længste og mørkeste måned. Sidste år undgik vi det ved, at starte den 6. december, men den går jo ikke hvert år.

det er en trøst, at når der nu er masser af arbejde, er den fritid man mister ikke så værdifuld som hvis det var sommer.

Nytårsforsætter? Jo, at bruge et mindre billedformat i bloggen, jeg tror det giver en bedre balance, og føler man virkelig trang til at se dem ordentligt kan de jo eksponeres ud over hele skærmen.

Billedet her? Jo, det er fra sidste år ved samme tid.

Godt Nytår




mandag, januar 01, 2007

 

Godt Nytår

Lige som de foregående 25 år tilbragte vi årets sidste aften sammen med Jette og Ib, men i år under mindre eksotiske himmelstrøg og ca. 11 timer senere end sidste år. Til gengæld var der så meget mere fyrværkeri at kigge på fra deres terrasse.
Ib lokkede med, at Sydney har verdens største fyrværkeri fra Harbour Bridge, så hvem ved hvor vi er om et år? nu var det enormt store fyrværkeri fra Harbour Bridge vistnok en del af festligholdelsen af broens 75 års jubilæum, men lidt mindre kunne vel også gøre det.

Året er gået sådan godt og vel, og jeg forsøger mig med en ny blog i det nye år. Der skulle være mange flere "features" hvis jeg ellers kan finde ud af at bruge dem.

Så er der vel kun tilbage, at ønske godt nytår fra Krista og mig til alle, også dem der ikke læser bloggen.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?