Året hos Krista og Thorkild

16 km. i flot vejr, flot terræn og med frokost på Juviki skulle jo nok være til at klare. Det eneste der blev anket over var føret, navnlig sidst på dagen. Jeg trak det allersidste røde klister ud over skiene for, at Krista og jeg kunne klare turen op over Skardåsen (som heller ikke er særlig høj), men så var der også pæn fart på nedover. Vi lod det blive ved de 16 km. den dag, for vi skulle være tre nætter på Nythun, så vi ville ikke slide terrænet op med det samme.

Peder havde sørget for en god og rummelig hytte på nythun, og med tre overnatninger, var der også tid til, at tage en læsepause ind imellem.

Nythun har stadig det suverænt bedste køkken i området (derfor blev vi der tre dage) og så serverer de frokost eller lunsj som det hedder deroppe, så der blev ikke tid til de helt lange ekspeditioner, når man nu ikke vil gå glip af måltiderne, men 20-25 km. pr. dag nåede vi da og Richard og jeg fik en tur på langs over Smørlifjell. Lidt i desperation tog Richard en måneskinstur, men holdt sig nede fra højfjeldet.

Til slut var der blot tilbage, at overlevere Påskefjeldet til nordmændene og selv køre mod Oslo "palmelørdag" hvor vi kørte forbi én lang stang stål, der strakte sig fra Oslo helt op til Valdres. Vi kørte gennem et halvtomt Oslo op til John og Ellen der gav frokost (undskyld: lunsj) på Bjørndal, afleverede Richard på Hotel Munk, Lisbeth i Ljungskile (Peder var kørt til Vestlandet) og var hjemme lørdag kl. ca. 23.

Skiene er renset og lagt væk nu. Der er lang tid til næste skitur, men forår og sommer er nu heller ikke det værste man har og man behøver i hvert fald ikke spekulere på om det skal være rød- eller universal lister eller måske blå ekstra.