fredag, januar 01, 2010
Så smuttede også 2009
Vi (jeg) gjorde det igen, kørte et helt år igennem uden et eneste indlæg på bloggen.
November er jo sjældent ret ophidsende, men i slutningen fik vi gang i familiefrokosterne igen efter at de havde været neutraliseret siden forsommeren og i december tog tingene fart igen med Crazy Christmas Cabaret og OCO-juleløb inden vi for første gang prøvede Easyjet til Geneve for i en bil lejet (næsten) uden kørekort at køre til Saas-Fee og Lisa, Eliane og Flemming. Thorkild besøgte skiterrænet for første gang 17 år efter første besøg på stedet. Det forløb rimeligt og det var første gang han oplevede en niveauforskel på 1.700 m.
Vel hjemme igen var det tid til at tage imod pigerne fra Lystrup med forældre som vi havde inviteret til "Nøddeknækkeren" på Gamle Scene sammen med Rikke. Samtidig benyttede vi lejligheden til at invitere Jacob og Mette til brunch, så vi havde den ene halvdel af vores familie samlet. Den anden halvdel var i Saas-Fee.
Ingen undskyldninger denne gang. Der er endda enkelte som har efterlyst indlæg, så hvilken dag passer bedre til at rette op på det end den første dag i et nyt blankt år.
Der har faktisk også været rigeligt med begivenheder til at jeg kunne skrive hele dagen og aftenen med (nu er jeg heller ikke det hurtigste på et tastatur), men jeg skal forsøge at gøre det kort.
2009 startede dramatisk med at Mettes og Jacobs Asta kom lidt hovedkuls til verden, men som billedet viser fik hun ikke varige mén.
Vinteren gik med en kombineret erhvervs- og skitur til Schweitz (Rappersvill og Flumseberg). Jeg holdt mig nede på de ydmyge pister, men evnede alligevel at lave et herrestyrt og få en ski i nakken: 5 sting bag højre øre á ca. 300 kr. pr. styk. Herefter har hjelm været standardudstyr for både mig og børnene på pisterne.
Næste skitur gik til Lofsdalen (18 timers bustur) hvor Niklas og Laurids var med for første gang. Perfekt lejlighed med 2 badeværelser, sauna og masser af plads. En uge med blå himmel og fin sne og ok. løjper og alpinanlæg. Busturen gør desværre, at vi ikke tager derop ígen.
Krista blev fyret og gik på efterløn med et stort smil og kastede sig ud i en motionseufori med linedance, stavgang, spinning og swissball. Mange vil vide, at det der med efterløn ikke holdt mere end et par måneder, så var hun i gang igen med en 20 timers uge, men motionsintensiteten har hun holdt.
Marts gik sin stille gang med Springcup ved månedens udgang og med besøg af Susan og Steve fra England den 1. week-end i maj
En tur til Orust den 2. week-end
og så til Piemonte sammen med Eliane, Lisa og Flemming den 3. week-end
som vi sluttede med et besøg hos Kari og Luigi i Belgirate.
Den sidste week-end i maj var vi til fødselsdag(e) i Lystrup.
Sommeren passerede som den plejer: uden at hilse, men vi nåede da at få genfyldt lagrene af hyldeblomst- og jordbærsaft (sirup), frysetøj og valnøddesnaps og vi nåede også en tur i Grønnegårdsteatret og se en hurtigudgave af Maskerade med Niklas, Diana og Sandra.
Cykelturen i år var forlagt til Sverige. 
Richard kunne godt tænke sig at se "The occupied territories" og som valutaen står var det jo også billigt. Det skulle også vise sig, at det oplevelsesmæssigt og gastronomisk var rigtig rigtig godt.
Richard kunne godt tænke sig at se "The occupied territories" og som valutaen står var det jo også billigt. Det skulle også vise sig, at det oplevelsesmæssigt og gastronomisk var rigtig rigtig godt.
Vi nåede lige hjem til at få besøg af Palle og Irene inden vi krydsede sundet igen for at holde week-end med OCO-erne på Koarp (Hallandsås)
September passerede stille og roligt (stort set) og Krista startede i job hos Henrik Larsen (højst 20 timer/uge) men der skulle lige skaffes plads til et løfte Krista havde afgivet om at holde et vågent øje med pigerne i Lystrup, mens forældrene var bortrejst. Thorkild fik lov at komme på besøg i week-enden. Krista nåede også en tur i Det Kongelige (Gamle Scene) med Simone og Ruben for at se "Kom Bamse, nu balletter vi".
November er jo sjældent ret ophidsende, men i slutningen fik vi gang i familiefrokosterne igen efter at de havde været neutraliseret siden forsommeren og i december tog tingene fart igen med Crazy Christmas Cabaret og OCO-juleløb inden vi for første gang prøvede Easyjet til Geneve for i en bil lejet (næsten) uden kørekort at køre til Saas-Fee og Lisa, Eliane og Flemming. Thorkild besøgte skiterrænet for første gang 17 år efter første besøg på stedet. Det forløb rimeligt og det var første gang han oplevede en niveauforskel på 1.700 m. 
Vel hjemme igen var det tid til at tage imod pigerne fra Lystrup med forældre som vi havde inviteret til "Nøddeknækkeren" på Gamle Scene sammen med Rikke. Samtidig benyttede vi lejligheden til at invitere Jacob og Mette til brunch, så vi havde den ene halvdel af vores familie samlet. Den anden halvdel var i Saas-Fee.Vi holdt juleaften hos Jacob og Mette og Krista nød blot at skulle bekymre sig om forretten. Thorkild bekymrede sig som sædvanligt kun om vinen.
Resten har været traditioner: Julefrokost på Ullerødvej med Inger, Ib og de af børnene der kunne og nytårsaften sammen med Jette og Ib (for 29. gang, næste år skal den have et ordentligt tryk).
I det år der kommer vil jeg prøve at følge lidt bedre med. lad det være mit nytårsforsæt.
