mandag, juli 23, 2007
7. juli: Niels bli´r 40
Så skete det igen. En af vore unger rundede støvets år (40). Vi ved ikke rigtig hvorfor det navn er blevet hægtet på, for vi ser ingen tegn på "tilstøvning" hverken hos dem på 40 eller hos os selv synes vi.
Det mest bemærkelsesværdige er nok, at det er ca. den første runde fødselsdag ungerne kan huske, at vi fejrede for os selv.
Det er ikke til at se det på billederne, men Niels (og vennerne) er på vej mod DGG-status (Det Grå Guld) og så kan jeg ikke nære mig for lige at tage det gamle og vistnok aldrig definitivt besvarede spørgsmål op, som man altid stiller de 40-årige (hvorfor mon?)
søndag, juli 22, 2007
6. Juli Gæster fra Saas Fee
Vi spiste på Thai4You, og Lisa tog rigtig godt for sig af retterne, da de endelig blev serveret. Hun havde heller ingen problemer med at sove da vi kom hjem, og hun vågnede senere end både sin far og farmor. Hun kan rigtig godt lide kattene, men hun har ikke rigtig modet til at komme helt tæt på dem.
Lørdag formiddag brugte den lille familie på shopping i Hillerød og resten af dagen blev tilbragt i Helsinge, sammen med den øvrige familie og mange andre.