søndag, februar 26, 2006

 

Vejen til Hana

Hvis der er nogen der har kastet sig ud i at læse dette, skal det for god ordens skyld siges, at vi er noget bagud med beretningen. Nedenstående oplevelser havde vi den 10. december 2005. I de følgende skal jeg nok starte med at skrive oplevelsesdatoen.


Mauis sydkyst er halvt tropisk regnskov, halvt forblæste græsbevoksede lavamarker. Hana ligger i den østligs kant af regnskoven og er en resort som gæsterne for det meste kommer sejlende til og det forstår man godt, for vejen er lang, smal og bugtet men også betagende.

Se bare katten der ligger på lur efter hvad?
Det blå hav, den kraftige brænding og de forrevne lavaformationer der er væltet herned fra Haleakalas krater gør det hele både dramatisk og paradisisk, når nu temperaturen med spredte undtagelser hele tiden ligger mellem 20 og 28°C. Der er da også små laguner med sort lavasand og rimelige bademuligheder.




Øens befolkning har gennem århundreder dyrket kokos, bananer, ingefær og Tileaves og det har resulteret i en hel del kokos- og bananlunde på de mere tilgængelige steder i regnskoven. Kineserne mente på et tidspunkt at de burde bidrage til øens flora, og plantede en del bambus i regnskoven. Desværre er det en sort som er vanskelig at styre og er ved at kvæle den øvrige vegetation i store områder.
Der var faktisk både bananblomster og bittesmå babybananer på en af planterne på billedet.





Og selvfølgelig var den der, Hibiscus kendt som Hawaiiblomsten, på store buske, og de står ude hele året. Jeg kiggede efter, og de har ingen bladlus. Luseangreb er ellers grunden til at Krista ikke er begejstret for at have dem i huset, og de kan jo ikke stå ude om vinteren.
Vi blev kørt rundt i en turistbus, og var glade for det. Dels fortalte kusken glad og gerne om øerne, historien, regnskoven, vulkanen og vejen, og netop vejen er den anden grund til at vi bestemt ikke savnede selv at sidde ved roret.

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?