torsdag, oktober 04, 2012

 

San Francisco

Forstenede træer. Læg mærke til hvor tykke de overliggende lag af sandsten er.

 


















 
De har mange ting her i USA, også en nedlagt forstenet skov. Vi havde set skiltet på vejen fra Santa Rosa til Calistoga, så på vej til Berkeley uden for San Francisco måtte vi en tur forbi.

Fremstillingsmetode:
Man lader en vulkan gå til vejrs og lægge en skov af kæmpestore redwood ned. Vulkanen dækker dem  med aske og så lader man havet skylle ind over to-tre gange i løbet af nogle millioner hvorunder silikater og kisel siver ind og erstatter trædelene og vups har man en forstenet skov.

Berkeley er en dejlig universitetsby med et flot og berømt universitet. Dervar bragende hedt her den 2. oktober, så vi orkede ikke at gå helt op på de højest beliggende dele af Campus, men det var en oplevelse alligevel. Vi nåede helt op til deres klokketårn, der er en kopi af klokketårnet på Marcuspladsen i Venedig.


Alcatraz i San Francisco Bay
Universitetsby betyder også en by med et levende og alsidigt restaurationsliv mm. og vi fik nok alle turens bedste måltid om aftenen.
Golden Gate Bridge før den forsvandt i tågen
Et af de gamle skibe i havnen og Oakland Bridge i baggrunden

I dag har vi været i san Francisco og jeg nåede at få et billede af Golden Gate Bridge og Alkatraz lige inden de forsvandt i tågen. Deres cablecar op ad de stejle gader er ret





pittoresk, men der er en solid ventetid på at komme med, så det dropede vi. Turen ud til Golden Gate og Fisherman´s Wharf havde vi forestillet os at gøre med Hop on - hop off bussen, men prisen på en døgnbillet er ret horribel (40$/person), når man kun skal være i byen 4-5 timer, såvi tog en taxa og klarede det hele for 16$.

Byen er jo ellers spændende og charmerende, langt mere end for eksempel Los Angeles, med sine stejle gader, havnemiljøer (med søløver og pelikaner i havnebassinerne), shoppingmuligheder i alle prislag og flotte pladser, så en enkelt dag rækker slet ikke, men vi skal hjem i morgen, så indlægget her er nok det sidste på bloggen i denne omgang.









Berkeley med Campanilen fra Venedig
Hele indlægget blev nok lidt rodet med billeder og tekst imellem hinanden og i forkert rækkefølge. Jeg beklager, men jeg kan ikke helt få teknikken på min sode i aften.









Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?