mandag, oktober 01, 2012

 

Vinlandet

Dervar ikke meget at se af Golden Gate Bridge
Jette og Krista kunne ikke komme hurtigt nok fra Santa Clara, selv om de havde stillet bordet hen foran døren og der egentligt ikke var sket noget. Bortset fra et skænderi der ebbede ud omkring 01.30 i naboværelset.

Vi drønede op over Golden Gate der var skjult i havgus og ned til Sausalito hvor vi fik et formidabelt morgenmåltid hos den lokale bager, som kom fra Armenien.

Videre til Vallejo, opkaldt efter en spansk guvernør, der var klog nok til at indgå samarbejde med det amerikanske kavalleri, og så ud for at kigge på vin.


Vingårdene ser ud til at klare sig fint


 
Vingårdene her ser ud til atklare sig godt og det er også forståeligt, hvis de kan få amerikanerne til at betale de priser de kræver her. Jeg smagte blandt andet en (netop frigivet) pinot noir til godt DKK 300,- . Den  var rigtig god, men betaler jeg det samme for en pinot noir fra Bourgogne hører jeg englene synge. Det gjorde de ikke i smagerummet hos Clos du Val i Napa Valley.

I Napa havde de et forholdsvis nyt "Public Market" der svarer til Torvehallerne i København. Det var mindre, men byen har også kun ca. 70.000 indbyggere og så var der lagt meget vægt på restaurationssiden. Spændende men ikke så varieret som i Kbh.


Pigerne hos Kara´s Cupcakes i Napa ligner ikke Wannabies


Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?