torsdag, maj 24, 2007
Krista (farmor) i Saas-Fee
Mens Thorkild plejede sin skulder tog jeg meget tidligt fredag morgen afsted til Saas-Fee.Turen gik glat og Lisa, Eliane og Flemming hentede mig i Sierre tidligt på eftermiddagen. Vi tog i Manor og købte ind og kørte så op til Saas-Fee.
Det blev nogle meget hyggelige dage i Schweiz. Vi gik nogle dejlige ture og så både vilde og tamme dyr, og Lisa nød at sidde i rygsækken på enten Flemmings eller Elianes ryg. Jeg nød også at lege med Lisa hjemme i stuen, og det var dejligt at få en god kontakt med hende, så håber jeg, hun kan kende mig, når de kommer til Danmark i juli. Vejret
viste sig fra sin s
mukkeste side og så er det altså meget svært at tage væk fra bjergene, men afsted måtte jeg ved middagstid
mandag. Hjemrejsen blev lidt langvarig, hvilket ikke mindst skyldtes den offentlige transport i Danmark. Turen fra Kastrup til Hellerup tog en time, men derefter gik det glat.
søndag, maj 20, 2007
Når nøden er størst...

Som jeg skrev torsdag, er jeg heldig at have søde børn i nærheden, når nu hele højre side af overkroppen er sat ud af spillet:

torsdag, maj 17, 2007
Gamle mænd og cykler!!
Jeg har så ondt af mig selv.
Krista tager en forlænget week-end i Saas-Fee, og jeg skulle have lavet en masse herhjemme imens og hvad sker der så.
På vej hjem fra arbejde i går (onsdag) kvajer jeg mig på cyklen, står på hovedet, eller rettere højre skulder over styret og tilbringe resten af aftenen sammen med Krista på skadestuen. Dom: Skulderen af led (den kunne sættes på plads) og mindst et overrevet ledbånd (som altså ikke kan holde skulderen på plads), så: ´Hold skulderen helt i ro i to uger (Dette er skrevet med venstre hånds pegefinger). Forbindingen må ikke fjernes endsige løsnes og den er ikke særlig egnet til brusebad, så det hedder etagevask de næste to uger.
Der er ingen cup match i orientering for mig på søndag og cykelsæsonen bliver kortet af med et par uger lige midt i kampagnetiden (vi cykler til arbejde).
Peder Tjervaag. Hvis du ser dette skal du vide, at jeg nu virkelig føler hvad du gik igennem fra Yddin til Nythun.
Heldigvis har vi søde børn som tilbyder assistance med madlavning og indkøb mens Krista er i Saas-Fee og med havearbejde indtil jeg selv er kampklar igen. (Lige nu kan jeg egentlig ikke rigtig forestille mig at jeg nogensinde skulle blive det, men jeg trøster mig med, at sådan føles det også når jeg har hold i nakken eller ondt i ryggen).
Knoldbegonier med affektionsværdi
I årtier har der groet knoldbegonier af samme stamme omkring Kristas barndomshjem i Vestjylland. Knoldbegonierne har spredt sig til Billund og Hinnerup og sikkert flere andre steder og en årrække havde vi dem også her i Hillerød,
men de gik til under ombygningen. Inden Ella sælger gården i Skårup, måtte vi altså sikre os nogle stykker, så på vej hjem fra Palle og Irene kørte vi (med en afstikker over Elsted for at hente billeder) til Agnes og Kristian i Hinnerup efter en kasse af "slægtsknoldene". Nu ligger de i jorden i vor have og venter på at vejret skal opdage, at det er forår, men i øjeblikket er maj kun til ca 10°C, så de har ikke haft lyst endnu.
Samtidig fik vi jo lejlghed til at hilse på både Poul, Laurids og Julie. Søde unger ikk'?
Gammelt venskab...
Det er rart med venner hvor man føler, at man havde besøgt dem ugen før, selv om det er måneder siden man så dem sidst.
Sådan nogle er Palle og Irene for os. Vi benyttede lejligheden (Katjas konfirmation) til at tage et par overnatninger hos dem på Balagervej i Viby. Køkkenet er også fremragende, så vi havde bestemt ikke haft nogen svær beslutning.
Og tiden fløj bare afsted. Nu hjalp det selvfølgelig også, at de havde været i New Zealand sidste vinter og havde godt 400 billeder på discen. Der var mange billeder der fremkaldte gensynets glæde hos Krista og mig, men der var også mange fra steder vi ikke har været, men fik appetit på at besøge næste gang!
De var også blevet "morforældre" til smilla. er hun ikke dejlig!! Krista blev ret fortrolig med hende, men så snart jeg kom for tæt på dirrede mundvigene (altså smillas) så jeg har åbenbart ikke appeal for den årgang.
Palle og Irene skulle af sted til paris dagen efter for at besøge deres søn Kenneth og i øvrigt gøre Paris. Vi var slet ikke misundelige.
Sådan nogle er Palle og Irene for os. Vi benyttede lejligheden (Katjas konfirmation) til at tage et par overnatninger hos dem på Balagervej i Viby. Køkkenet er også fremragende, så vi havde bestemt ikke haft nogen svær beslutning.
Palle og Irene skulle af sted til paris dagen efter for at besøge deres søn Kenneth og i øvrigt gøre Paris. Vi var slet ikke misundelige.
tirsdag, maj 08, 2007
En rigtig stor familiefrokost
Fredag den 4. maj blev Katja konfirmeret, og Janne og Christian arrangerede fest med gæster fra nær og fjern og de kom (næsten) alle sammen. Sikken en dag:





Maj viste sig fra sin bedste side og Katja blændede i kirken med sin smukke kjole og store smil.
Bagefter på Gl. Høver Kro (der har jeg været til bal flere gange for maaaaange år siden) blev der snakket og festet, ikke mindst af de små, eksempelvis Ruben og Viktor, som nægtede at sove middagssøvn endsige give slip om aftenen. Se bare hvor de nyder både mad og opmærksomhed. Gad vide hvornår de faldt i søvn?
Sange og taler var der også. Forældrene diverterede med en billedkavalkade om Katja (kunne man måske få en kopi?) og blandt andet kusinerne med en kærlig og vedkommende sang. Og Katja strålede, og selv om det nok var lidt hårdt, at "sidde til stads" langt fra veninder og jævnaldrende stod hun det igennem næsten med en prinsesses tålmodighed.